Berøringsfri aftastning af ting i bevægelse har været kendt længe, men at aftaste bevægelse på emner, der er mere eller mindre endeløse, har været et problem, indtil Sensor Instruments, frigav R-LAS-LR-O-MOT sensoren.
Virkemåden
R-LAS-LR-O-MOT aftaster via en laserstråle variationen på et emne og denne viderebehandles i sensoren til et digitalt udgangssignal.
På denne måde kan man som bruger få et signal, der fortæller om emnet bevæger sig eller ej.
Let programmering via Windows ©
R-LAS sensoren programmeres let via den medfølgende software, således at den optimale aftastning kan finde sted.
Man indtaster værdier for minimum variation, udgangstype m.m. i sensoren og gemmer disse værdier i den indbyggede EEPROM.
Indsatsområderne er mange
Det er faktisk kun fantasien der sætter grænser for, hvor sensoren kan anvendes, men her skal lige nævnes et par af de mest almindelige:
• Aftastning af kul, korn, mel o. lign. på transportbånd
• Aftastning af brædder
Fælles for disse områder er, at transportsystemet ikke har 100 % fat i emnet, så emnet derfor kan komme til at ligge stille, hvilket man som regel gerne vil detektere.
Med R-LAS-LR-O-MOT sensoren kan denne manglende bevægelse detekteres og signaleres til det overordnede styresystem, som findes på stedet.
Gode egenskaber
Sensoren er udført i tæthedsklasse IP67 og er desuden både kortslutningssikret og polaritetssikret på udgangen.
Som vanligt er sensoren udført i anodiseret blåt aluminiumshus, men kan dog leveres i andre husvarianter på bestilling (fx rustfrit stål).